Posts Tagged ‘nytår’

Siden sidst..

Posted: 4. januar 2013 in Mad
Tags: , ,

Jeg burde egentlig have blogget meget mere på det sidste, for jul og nytår er jo pakket med lækker mad.
Jeg har dog lagt syg fra d. 27. December og indtil igår, så har ikke lavet eller spist så megen mad.
Det betød bl.a. også at vores nytårsaften gik i vasken.

image

Istedet endte det med at kæresten skulle lave mad. HELT alene!
Men han klarede det faktisk glimrende..
Vi fik lidt chips og hjemmelavet dip til Dronningens Nytårstale og indbagte rejer med hjemmelavet dressing til forret.
Hovedretten var ovnkartofler, bønner og en MEGET mør culottesteg med svampesauce.
Vi fik is med hjemmelavet chokoladesauce til dessert og jeg var simpelthen så stolt af min kæreste. Maden var ikke det jeg havde regnet med og jeg lå i sengen 80% af tiden, men jeg synes nu stadig at det blive en fin aften og kæresten gjorde virkelig meget for at jeg skulle have det godt.
Jeg håber i alle er kommet godt ind i det nye år.

Reklamer

Vær velkommen…

Posted: 2. januar 2012 in Tanker
Tags: ,

Ja det her er så gået hen og blevet en tradition. Mit år, sat op i en overskuelig ramme.
Ærligt så synes jeg godt at 2012 måtte have ventet lidt, for det betyder nemlig rigtig mange eksamener, som jeg gruer for!!
Men der er ingen vej uden om, her kommer det:

Mit år 2011 i tal og alt for mange detaljer:

Alder: 25
Kærester: 1 – stadig den samme 🙂
Cigaretter: Ikke ret mange. Jeg stoppede officielt med at ryge i sommers og røg min sidste cigaret den 16. juli.
Kunne ikke have gjort det uden:
– Min kæreste !!
– Min mor, far og bror
– Min veninde Sascha
– Gode film
– Bøger til at flygte ind i
– Fitness dk, som jeg har brugt meget i år!

Godt man i det mindste ikke:
– Vejede det samme som sidste år
– Har konfrontationsangst
– Brugte 2011 på ingenting
– Er i tvivl om hvad man vil med sit liv og uddannelse længere

Vil gerne have en “mute”-knap til:
– Føtex-reklamer (men hey, det har jeg heldigvis!!)
– Overgearede trænere
– Folk der praler af deres karakterer
– Folk der praler af deres vægttab
– Folk der praler generelt!!

Må ikke længere:
– Være så hård ved mig selv
– Være så hård ved min kæreste, han gør det jo faktisk ret godt
– Være så eftergivende overfor min bror – ham må jeg faktisk godt være lidt hård ved!
– Ryge
– Bekymre mig så meget
– Spise så mange kulhydrater (2011 var året hvor jeg fandt ud af, at de IKKE kan lide mig)

Må faktisk gerne:
– Leve så sundt som jeg gør
– Træne så meget som jeg gør
– Være stolt af det jeg har opnået
– Glæde mig over det jeg har, herunder fantastiske venner, familie, svigerfamilie og kæreste

Bliver nødt til at lære: 
– At jeg ikke altid behøver at være så sød overfor ALLE
– Ikke at vrisse af folk, når jeg bliver stresset
– Ikke at snakke så meget
– At acceptere at jeg ikke kan få de højeste karakterer hver gang, og at det ikke betyder at jeg er uintelligent

Skal fremover:
– Glæde mig mere
– Være stolt af det jeg har opnået
– Rose mig selv for at jeg faktisk har tabt 12 kilo!
– Bruge mere tid på mig og kæresten. Bare os to.

Folk der ikke må få NOGET billigt i 2012:
– Villy Søvndal – Jeg er faktisk ret skuffet
– Folk der praler
– Folk der afbryder undervisning på SDU, med enetaler om deres eget liv. Det er ikke relevant!!
– Folk der skøjter gennem livet og ikke gør noget for andre. Kom nu ind i kampen!

Bør øjeblikketligt indføres:
– Krav om min. 50 % tilstedeværelse ved SDU. Bare for at få slusset dem ud, der INTET laver
– Underviserer der sætter sig ind i faget, fagbeskrivelse og ALT andet der vedrører det de arbejder med
– Gratis hpv-vaccine til alle kvinder. Uanset alder.
– Gratis tandlæge. Ja den var også med sidste år, men det holder altså stadig.

Forbud imod:
– Kvinder med for meget makeup. Jeg bruger selv en del, meeeeen, der er altså en grænse
– Mænd i hængerøvsbukser. NU!
– Folk der larmer inden kl 8.
– Folk der skubber. Så travlt har du vel ikk?

Skal have anskaffet:
– En idé til min kandidatafhandling
– Orden i mit klædeskab. Pyh jeg har meget tøj!
– Orden generelt
– Planter der kan overleve i min lejlighed
– Flere produkter fra Le Creuset og Pyrex

Skal have afskaffet:
– Dårlig humor
– Folk der er dårligt opdraget. Det er altså ikke okay, at vi generelt taler SÅ grimt til hinanden
– Fedtskatten. HOLD NU OP!!
– Egoisme

Må prøve at leve med:
– At jeg er holdt op med at ryge
– At jeg er som jeg er
– At jeg aldrig bliver tilfreds med andre folks opførsel

Vil fremover være:
– Bedre til at acceptere, at ikke alle er så strukturerede som mig
– Bedre til at acceptere, at folk generelt ikke altid er enige med mig
– Hurtigere. Der skal trænes noget mere på det løbebånd
– Gladere
– Mørkere? Overvejer at droppe blondine-håret

Vil forsøge at:
– Nå alle de ting i 2012, som jeg gerne vil
– Blive færdig med min kandidatafhandling
– Få et job
– Tabe mig det sidste. SO CLOSE!!

Således så mit 2011 ud og sådan håber 2012 bliver.
Jeg har haft et godt år og jeg har været glad for min blog og at der kommer flere og flere herind og følger med.
Tusind tak!

Et nyt år..

Posted: 1. januar 2012 in Mad, Tanker
Tags: ,

image

Jeg har startet 2012 med æg og bacon, samt et hvidløgsflûte.. Glimrende morgenmad og det som køleskabet bød på..
Jeg har tilbragt dagen med min kæreste og på trods af at vi INTET har lavet, så har det været en skøn dag..
Jeg håber i alle er kommet godt ind i det nye år..!

Nytår 2011

Posted: 30. december 2011 in Tanker
Tags: ,

Nu er året snart gået og jeg vil se tilbage på året, med både glæde og sorg..
Jeg har lært skønne mennesker at kende og jeg har også måtte sige farvel til nogen.. Der vil hele livet være udskiftning i de mennesker du ser og sådan må det være.. Tidligere venner har dog stadig været med til at præge hvem jeg er, og for det siger jeg tak..

Årets sidste dag skal tilbringes med nogle af de mennesker der betyder allermest for mig.
Jeg skal være sammen med min kæreste og et vennepar.. De er de dejligste venner og jeg glæder mig meget!
Og for alle jer madelskere, så kan jeg løfte sløret for hvad vi skal ha at spise.. Min veninde skrev igår, at den står på vildsvin og en steg på grill. Desuden skal vi ha is til dessert.
Ja sådan er det, når man ikke selv står for maden 😉  Så er oplysningerne lidt sparsomme, men jeg glæder mig meget!!

Jeg håber i alle får et fantastisk nytår og at i har haft et godt 2011 🙂

Nyt år, nye udfordringer…

Posted: 1. januar 2010 in Tanker
Tags:

Ved ikke helt hvad jeg synes om at vi er færdige med 2009, jeg var i hvert fald slet ikke færdig med det år…

Jeg havde meget mere der skulle ske, men sådan gik det ikke…

Istedet har jeg nu 365 dage foran mig, som jeg skal bruge på bedst mulig måde…

Heldigvis kom jeg godt ind i det nye år, jeg lavede nemlig ikke det vilde…
Jeg lavde en super lækker middag til min kæreste og et vennepar.. Det var super lækkert og så hyggeligt…
Så besøgte vi mine forældre og min venindes forældre, og kom hjem og skålede klokken 00.00…

Alt i alt en rolig aften…

Håber i alle kom godt i det nye år?

Undskyld…

Posted: 29. december 2009 in Tanker
Tags: ,

Jeg lover at jeg nok skal få skrevet her lige om et par dage, men jul og nytår er altså over mig, så jeg har ikke lige tid…

Jeg satser på at jeg nok skal få skrevet en del blogs i januar, da jeg skal sidde hjemme og læse til eksamen.. Så det kunne sagtens tænkes at jeg får noget at komme ud med… En masse vrede måske?

Godt nytår allesammen…