Posts Tagged ‘Madplan’

Madplan..

Posted: 3. december 2013 in Mad
Tags: ,

Jeg har ufattelig travlt for tiden, men derfor skal jeg jo stadig have mad. Og madplan er altså den bedste måde for mig, at få struktur i en travl hverdag.
Jeg orker på ingen måde at stå med hovedet i køledisken hver dag og når jeg kommer hjem kl 17, skal jeg træne eller andet inden vi får aftensmad og dermed er der ikke altid tid til at købe ind.
Madplanen er min redning igen og igen og ugens madplan ser således ud:

Mandag: Hakkebøffer med champignonsovs og grønne bønner
Tirsdag: Krydrede frikadeller med rødkålscoleslaw
Onsdag: Kylling med grøntsager og ovnkartofler
Torsdag: Tomatsuppe med kødboller
Fredag: Rester
Lørdag: Risotto
Søndag: Kyllingemedister med rødkål

Søndag..

Posted: 3. november 2013 in Uncategorized
Tags: ,

Søndag er en skøn dag herhjemme. Vi får gjort klart til den kommende uge og slappet af.
Vi gør rent, ordner vasketøj og laver madpakker.

image

Jeg plejer enten at bage boller, pizzasnegle, pølsehorn eller minipizzaer. Denne gang blev det 8 styks minipizzaer af en koldthævet grahamsdej.
Ugen var præget af en lang eftermiddag/aften i kø, en travl uge og spisen hos mine forældre.
Min mor bød på fisk med kold sovs.

image

image

Torsdag købte jeg en pakke fladbrød, hvilket vakte lykke i løbet af en travl uge.

image

Søndag er også comfortfood-day og vi fik rodfrugtmos med baconsovs. En super afslutning på en god uge.
Næste uges madplan ser således ud:

Mandag: Kylling med coleslaw
Tirsdag: Rester
Onsdag: Risotto med bacon og grønne bønner
Torsdag: Tomatsuppe
Fredag: Frikadeller med stuvet kål
Lørdag: Tapas-aften med min familie
Søndag: Rester

Ugens madplan

Posted: 27. oktober 2013 in Mad
Tags:

Søndag er afslapningsdag, men selv efter en nat i byen, med lidt drinks og hygge, så er søndag stadig praktisk dag hvor vi bl.a. køber ind og ordner madplan.
På det sidste har maden set således ud:

image

image

image

image

image

image

Næste uges madplan:

Mandag: Flæskesteg med det hele
Tirsdag: Rester
Onsdag: Salat med kylling
Torsdag: Frikadeller
Fredag: Hamburgerryg med grønlangkål
Lørdag: Biksemad
Søndag: Laks med stuvet spinat

Nem mad..

Posted: 22. september 2013 in Mad
Tags: , ,

At begynde på arbejde, gør selvfølgelig at jeg ikke kan lave mad i løbet af dagen.
Derfor skal maden være nem, men jeg vil stadig spise godt. Jeg vil ikke gå på kompromis, for jeg har nogle “regler” jeg spiser efter.

– Masser af smag
– Masser af grøntsager
– Ikke så meget stivelse

image

Jeg elsker ovnkartofler, men halvdelen bliver altså ofte gulerødder for at skære lidt ned på stivelsen. Det gjorde jeg mandag, hvor vi fik laks med grøntsager.

image

Onsdag stod den på fisketallerken, hvilket er en hverdagsluksus, men hurtig og lækker aftensmad.

image

image

Alt i et fad var skønt efter træning i torsdags. Imens jeg var i bad osv, fik fadet ca 1 time ved 220 grader.
Kyllingeoverlår, kartofler, gulerødder, rød peber, forårsløg og champignon, hyggede sig med salt, rosmarin og hvidløgspeber. Mums!

image

image

image

Fredag og lørdag stod den også på mad i fad. Skinkeculotte med grøntsager i fad, som fik besøg af grønne bønner inden servering. Vi fik rødvinssauce til, men hvidløgsdressingen som vi fik torsdag, havde sikkert også været lækker.

Næste uge ser således ud:

Mandag: Tex mex med salatwraps
Tirsdag: Tomatsuppe med quesedillas
Onsdag: Kyllingefrikadeller med ovnkartofler
Torsdag: Salat med tun og rejer
Fredag: Græsk mad med gode venner
Lørdag: Krondyrgryde med mos
Søndag: Rester

I aften står den på kylling med chorizo og pasta… Resten af dagen står den på tv.

Nye tider…

Posted: 15. september 2013 in Mad, Tanker
Tags: , ,

I morgen bliver en stor dag. Jeg skal nemlig starte i 4 ugers virksomhedspraktik, som 99% sikkert bliver til en ansættelse i 6 måneder under løntilskudsordningen.
Det betyder 37 timers arbejdsuge lige pludselig og det ser jeg selvfølgelig frem til, men det bliver også hårdt at komme igang.
Derfor er madplanen i denne uge også til den nemme side.

image

I aften stod den på burger med salatlåg og således ser det ud næste uge:

Mandag: Ovnbagt laks med grønt og kartofler
Tirsdag: Kyllingefrikadeller med feta og salat
Onsdag: Fisketallerken
Torsdag: Alt-i-et-fad (kylling, grøntsager, kartofler)
Fredag: Skinkeculotte med rødvinssauce og ovnkartofler
Lørdag: Rester
Søndag: Junkfood eller hurtigt pastaret

En uge med hurtigt mad og muligvis nogle lange dage. Spændende!

Når det regner..

Posted: 9. september 2013 in Mad
Tags:

Så er det blevet efterår og det betyder efterårsmad.

image

Og således startede vi ugen med tomatsuppe og italienske kødboller.
Kødbollerne var super lækre og havde pesto, røget skinke og tørrede urter.
Mums!
Ellers ser ugen sådan ud:

Mandag: Tomatsuppe med kødboller
Tirsdag: Krydret kylling med salat
Onsdag: Spiser i Vejle
Torsdag: Mørbradgryde med gorgonzola og rodfrugtmos
Fredag: Rester
Lørdag: Wok
Søndag: Burger med rodfrugt-fritter

Nyder I efteråret?

Hjemme igen..

Posted: 3. september 2013 in Mad, Tanker
Tags: , , , ,

Jeg er atter hjemme, efter en skøn uge på Kreta. Vi har fået sol, en masse mad og slappet af til den store guldmedalje.

image

Mere om det senere.

Ugen er igang og jeg er tilbage til ansøgningerne. Jeg søger inden for marketing, kommunikation, projektarbejde og salg/kundeservice, så hvis du kender nogen, der mangler en dygtig, imødekommende og nyuddannet ansat, så skriv endelig.

image

Foruden arbejdssøgning, skal vi jo også have lidt at spise. Ugens madplan ser således ud:

Mandag: Spise hos svigerforældrene
Tirsdag: Fisketallerken
Onsdag: Steaks med salat og ovnkartofler
Torsdag: Kylling med coleslaw
Fredag: Tøsehygge med pandekager
Lørdag: Til fødselsdag
Søndag: Pizza med æggebund

Det er nu godt at være hjemme!