Posts Tagged ‘Jul’

4. December

Posted: 4. december 2011 in Tanker
Tags: ,

Jeg glæder mig over min familie.. Og idag har jeg set mine forældre, min bror, fætter, kusine og bedsteforældre.. Det har været en SKØN dag og jeg håber i alle har nydt denne advendt 🙂

Glædelig jul..

Posted: 1. december 2011 in Tanker
Tags: , ,

Nu er det officielt jul! Jeg elsker jul, jeg er faktisk helt barneagtigt pjattet med det..
Jeg har et blødt punkt for denne højtid og jeg nyder hele december.. Men det er ikke alle der har det sådan som mig. Og efter en samtale med min mor, har jeg besluttet mig for et juletema på bloggen.
Jeg vil fokusere på glæde!
Jeg er træt af negative mennesker, der kun ser det værste ved livet.. Jeg er træt af folk der udbasunerer alle deres dårligdomme på facebook og at vi bruger mere tid på det negative end at glæde os på hinandens vegne..
Jeg vil derfor hele december gå efter “Giv det videre”-princippet.. Hver dag vil jeg gøre noget godt for en anden eller glæde mig over noget folk gør for mig..
Se det er noget at se frem til!
Glædelig 1. december til jer alle 🙂

Jeg elsker jul og alt hvad der har noget med jul at gøre…
Desværre ligger det sådan, at jeg aldrig har ret meget tid til at nyde julen, da jeg oftest har meget travlt..
Det er der flere grunde til, men den største grund er at universitetet tager enormt meget af min tid… Og dermed sidder jeg og læser meget, og mødes meget med studiegruppe…
Derfor har jeg slet ikke noget at blogge om hverken tur i biografen, bøger jeg har læst eller mad jeg har lavet..
Eller musik som jeg hører…
Dette bliver en hurtigt gennemgang af hvad jeg har lavet, spist og læst i den sidste måneds tid 🙂

Og så er der en masse skønne billeder, bl.a. et af mit juletræ…
For selvom jeg har en lille lejlighed, så er der stadig en MASSE julepynt..
Jeg går lidt over bord, men synes det er SÅ hyggeligt…

Her er lidt billeder af, hvordan jeg pynter op..

Chokoladejulekalender

Først min chokoladejulekalender, fra Valrhona.. Uhmm.. Den er virkelig god, og selvfølgelig noget HELT andet end de der billige julekalendere..
Jeg har fået den af min fætter og hans kæreste, hvilket jeg er rigtig glad for..
Jeg elsker chokolade og kunne spise det hver eneste dag.. Og desværre har jeg en forkærlighed for kvalitetschokolade.. Jeg får bare ikke den samme nydelse ud af, at spise sådan en plade billig chokolade, som jeg gør med det her..
Mit budget er desværre ikke enig..
Julekalenderen indeholder stort ses kun mørk chokolade, indtil videre i hvert fald..
Men det er nu en god ting, for jeg kan godt lide mørk chokolade og da stykkerne kun er på 5 gram, er det jo vigtigt med masser af smag…
Der er forresten en rigtig fin beskrivelse af de forskellige slags chokolade, på bagsiden af kalenderen og det er da super lækkert.. Så kan man spore sig ind på hvilken en der er favoritten..
Jeg er ret vild med “Caraibe” og “Jivara”, men glæder mig rigtig meget, til at smage “Abinao” som skulle være meget mørk og kraftig.. Uhmm…

Så denne jul, er jeg på rundtur i Valrhonas smukke land 🙂

Mine jule-elge

Og her er så mine jule-elge.. De er købt i Jysk, for ingenting, men jeg synes de var så søde… Og så pynter de så fint i min vindueskarm om aftenen, med fyrfadslys i…

Juledekoration fra svigermor

Intet år, uden juledekoration fra svigermor..
Det er simpelthen så sødt af hende og jeg tror ikke at det ville blive rigtig jul, hvis jeg ikke fik denne ind på mit bord..
Min svigermor har undervist i forskellige dekorationer og selvom hun kan lave noget der er meget større og mere storslået end dette, så er jeg vild med det simple…
Især fordi jeg pynter ret meget op, er det vigtigt at der ikke er for meget der forstyrrer øjnene..
Det kan nemt blive lidt “Gertrud Sand”-agtigt…

Mit juletræ

Ja det er ikke et super godt billede, men mit kamera på mobilen, er altså ikke så glad for lys..
Det er så smukt om aftenen, hvor der er helt mørkt i stuen, på nær lige fra mit juletræ…
Jeg har kun sølvkugler og det der sølvguirlande-noget på.. Jeg kan bedst lide det sådan herhjemme…
Tilgengæld skal der være pynt over det hele, hvis jeg holder jul hos mine forældre.. Ingen designerjul der tak!

Julepynt fra farmor

Denne julekugle har jeg fået af min farmor og jeg er rigtig glad for den..
Den minder mig om julefrokost hjemme hos hende og hygge…

Alt i alt, har jeg faktisk mange traditioner omkring julen og en af dem jeg har skabt sammen med min kæreste, er bagning af småkager…
Det er jeg desværre ikke nået så meget til, kun chokoladesmåkager…
Så jeg har en idé om at jeg skal bage vaniliekranse i weekenden…

Men udover julemad og julebag, har jeg selvfølgelig også fået “rigtig” mad…

Risotto med spinat og laks

Jeg har bl.a. fået dampet laks, med spinat og risotto..
Det fik vi igår… Uhmm…
Jeg elsker risotto og kunne spise det uden noget kød eller noget..!
I denne risotto er der champignoner og laksen er dampet i ovnen, med lidt hvidvin, salt og peber..
Spinaten er også bare dampet og smager rigtig godt til laks.. 🙂

Nudler med andebryst

Så fik vi marineret andebryst, for ikke så længe siden…
Det var rigtig lækkert og nudlerne til, var rigtig gode…
Jeg har en masse billeder af det, og overvejer lidt at blogge hele retten.. Det var en virkelig succes og kæresten har sagt at det snart skal laves igen..
Næste gang skal jeg bare finde lidt mere andebryst.. Der var kun 200 gram i den her og for mit vedkommende skal der altså være minumin 300 gram, før at der er nok til mig og kæresten…
Og så er det altså også meget bedre i smag…

Smoothie med jordbær, brombær og hindbær

Så er der blevet drukket smoothies..
Uhmm…
Bare frosne bær, mælk og lidt vanilie.. MUMS!

Fisketallerken

Fisk er super godt og jeg kan spise meget af det…
Her er et lille uddrag af hvad vi fik den dag.. Der var også en stegt fiskefilet og noget tunmousse mener jeg… Det smagte i hvert fald godt…!

Så har jeg bagt brød… Langtidshævet…
Men burde nok have taget en større skål…

Dej

Men de blev nu rigtig gode alligevel, hvilket mine boller altid gør 🙂

Langtidshævende boller

Langtidshævet brød smager bare bedst.. Det synes jeg i hvert fald…
De her boller fik lov til at hæve i 6 timer og så blev de formet og efterhævede i 45 minutter, inden de blev sat i en kold ovn, der blev tændt på 250 grader..
Så plejer 15-20 minutter at passe 🙂

Nu vil jeg nyde at jeg intet skal resten af dagen og at jeg kan sove helt til klokken 8 imorgen…
Aftensmaden står på koteletter i fad, hvilket kæresten kan lave 😉

Glædelig jul allesammen…

Posted: 23. december 2009 in Tanker
Tags:

Så er der kun en enkelt dag tilbage og så bliver jeg som et lille barn igen…

Jeg håber at i alle får en dejlig jul, med de mennesker som i holder af…

Billedet som jeg har lagt ud med min lille julehilsen stammer fra; http://www.wondercliparts.com/holidays/christmas/christmas_graphics_05.gif og er altså ikke min egen… Men er den ikke nuttet?

Glædelig jul!!!

http://www.wondercliparts.com/holidays/christmas/christmas_graphics_05.gif

Glædelig jul...

En dag i hyggens tegn…

Posted: 21. december 2009 in Bøger..., Mad, Tanker
Tags: , ,

I dag har været en rigtig fin dag…

Jeg sov længe og nød det i fulde drag…
Jeg har været på biblioteket og lånt en masse gode bøger, som jeg glæder mig til at læse henover julen…
Jeg har bagt boller og franskbrød…
Jeg haft besøg af min søde ven Søren og haft en rigtig hyggelig eftermiddag med ham og min kæreste…
Jeg har lavet æblesmør…
Jeg har købt ind til at lave småkage-dej i aften.. Så er de nemlig klar til imorgen, når mine svigerforældre kommer på besøg…

Æblesmøret er noget jeg synes alle burde prøve at lave… Det er simpelthen så nemt, så her kommer opskriften lige..
Det er en opskrift fra BoligLiv, men den er lidt ændret…

Æblesmør á la Lea
(I denne portion er der til ca 5-6 glas)

– 2 kilo skrællede æbler (vægten er efter de er blevet skrællede)
– 800 gr sukker
– 500 gr brun farin
– 2 citroner
– 3 dl sultana rosiner
– 2 spsk stødt kanel

Æblerne vaskes og skæres i stykker. De skal ha fjernet kernehuset og skæres ud, men skrællen skal ikke nødvendigvis fjernes, så brug ikke energi på det.
Æblerne koges til mos sammen med saften fra de to citroner.
Når æblerne er kogt godt ind, tilsættes kanel, sukker og rosiner. Lad det koge det i 5-15 min.
Find en skål frem og sæt en si/finmasket sigte henover og put 1/4 af mosen ned i sigten og tryk det igennem sigten, så man får en pure.
Dette skal gøres af ca. 4 gange og man skal lægges lidt kræfter i.
Hvis puréen er lidt for tynd, puttes den op i gryden igen og koges lidt.
Når den har en fin og lind konsistens hældes den på nyskoldede glas og sættes i køleskabet.

– Æblesmør er super godt på nybagt brød eller fx pandekager… Håber i prøver det…!

Juleferie og besøg

Posted: 15. december 2009 in Bøger..., Mad
Tags: , , ,

Først vil jeg gerne understrege at jeg er super glad for at folk læser min blog…

Da jeg tjekkede den her til morgen, kunne jeg se at jeg havde haft 14 besøgende…
Ja det lyder måske ikke af meget, men jeg er glad for det…

Så mangler vi bare at folk begynder at skrive en kommentar eller to, så er jeg glad… 🙂

Nå men i dag, er den første dag i min juleferie… Og jeg nyder det i fulde drag… Kom nemlig til at være oppe til kl 4 i nat og blev derfor først nogenlunde vågen igen klokken 12…

I dag er planen at jeg skal have besøg og jeg skal læse Flodkongen færdig… Mangler kun 12 sider… 😀

Min kusine kommer på besøg og vi skal have “Stegt thai-laks med risotto og stuvet spinat”…
Det smager fantastisk… Jeg har en basis-marinade som er lidt østen-inspireret… Laksen kommer i en frysepose sammen med soya, balsamico, honning, tørret chili og nogen gange putter jeg lidt forårsløg og lidt ketchup i… Bare for lidt ekstra smag…

Nå men det marinerer i minimum 15 min…
Risottoen er nem, meget nemmere end man tror… Det er min overbevisning at når man først har lavet risotto rigtigt en gang, så kan man finde ud af det og glemmer det ikke igen…

Min basis-risotto er SÅ nem og den kan peppes op med alt muligt… Jeg serverer den oftest når jeg får laks eller kylling, men på budget er den også super god med lidt bacon i og et par dampede bønner…

Risotto;
150-200 gr risotto-ris
1 liter bouillon
1 hakket løg
Evt. 100-200 gr snittede champignon
1-2 dl revet parmasan

 Hak løg (og evt. champignon) og svits dem i en gryde. De skal blive klare, ikke brune.

Løg og champignon

Tilsæt ris og lad dem stege i et minuts tid sammen med løg.

Ris tilsættes

Tilsæt herefter 2 dl bouillon.

Tilsæt herefter 1-2 dl bouillon, hver gang bouillonen er næsten opsuget. Dette tager ca. 18-20 min.
Smag til med salt og peber, tilsæt parmasan.

– Jeg har fundet ud af at man sagtens kan bruge de dejligt billige grødris istedet for risotto-ris. Disse ris er oftest meget dyrere og de kan være svære at finde. Så jeg bruger faktisk ikke andet end grødris længere. Desuden er det super godt, at have lidt ekstra parmasan til at putte ovenpå.

Spinaten kan købes som stuvet, men jeg foretrækker at lave det selv. Det er nemt og det eneste man skal bruge er spinat, salt og fx cremefine. Jeg bruger cremefine, da det er tyk i konsistensen og spinaten godt kan blive lidt vandet, når man bruger frossen (som jeg gør)..
Damp spinaten, som beskrevet på posen og hæld vandet fra.. Tilsæt cremefine og salt og lad det koge et minuts tid..

Så egentlig er det en nem ret. Mariner laksen i 30 minutter, hak løg og lav risottoen i mens laksen steger på panden og spinaten dampes og koges med cremefine. Det er nemmere end man tror og jeg anbefaler det virkelig…!!

Opskriften er til 2 personer og hvis der er nogen spørgsmål, så skriv endelig…!! 🙂

Sne

Posted: 14. december 2009 in Tanker
Tags: ,

Grundet mangel på sne, er der nu sne på bloggen…

Håber at i nyder det.. 🙂

Dagen i dag har ikke budt på så meget…

Jeg har været ved øjenlæge og fået nogen dråber fordi jeg i 1½ – 2 uger har lignet en dæmon med rocker-røde øjne…
Jeg har været i Kolding Storcenter og købt gaver, og ja, mit dankort gløder og min bankdame brækker sig når hun ser mit overtræk…

Så var jeg i biografen med min bedste ven, hans dejlige kæreste og min skønne kæreste… Rigtig hyggeligt, på nær at filmen havde lidt chok-effekter, som gik ud over min bedste vens lår…

Ja sådan kan det jo gå….

Så fik jeg en mail fra min dejlige veninde Kirstine… Hun er på den anden side at jorden i øjeblikket, på grund af hendes uddannelse og jeg savner hende helt vildt… Synes snart hun skal komme hjem til mig…

Ellers er der ikke sket så meget….

Jo, jeg har tænkt på hvorfor der stadig ikke der sker så meget på min blog… Synes da godt lige at der er lidt flere der kunne kigge forbi og hvis en enkel ville skrive en kommentar, ville det da heller ikke være af vejen…

Men så kom jeg til at tænke på hvorfor jeg har den her blog, og det er jo egentlig for min egen skyld…

Så tak til jer der læser… Glæder mig at jeg ikke er helt kedelig hele tiden… Og skal nok arbejde med lidt media-work på et tidspunkt…

Jule-angst

Posted: 6. december 2009 in Tanker
Tags: ,

Hvis jeg ikke har gjort det klart før, så elsker jeg min kæreste over alt på jorden…
Han er det vigtigste i mit liv og jeg orker faktisk ikke at tænke på hvordan mig liv ville være uden ham…

Han er den bedste kæreste i hele verden og en af de ting han er rigtig god til, er at finde gaver…

Hver gang jeg har haft fødselsdag eller vi har fejret jul har jeg fået nogle vildt gode gaver af ham og det ligger ret meget pres på mig…
Mest fordi jeg er elendig til at finde gave til ham.. Hver gang!!

Og nu kommer vi til kerne; jeg har købt julegave til min kæreste.. Som jeg fortryder!! Hva fanden gør man ved det..?

Jeg ved ikke hva fanden jeg skal gøre, for jeg er ret sikker på at jeg ikke kan bytte den og få pengene tilbage….

Og hvis jeg får pengene tilbage, hva fanden gør jeg så? For jeg ved jo stadig ikke hva fanden han skal ha… Åhhr hvor siger jeg fanden tit…

Vil jo for helvede bare gerne ha en god jul og en god jul hvor han ved hvor meget han betyder for mig og hvor jeg giver ham en gave som han bliver glad for…

Han fortjener det jo virkelig!!!!

Alene-tid

Posted: 2. december 2009 in Bøger..., Tanker
Tags: , , ,

Jeg har været alene hele dagen…

Min kæreste tog ned for at besøge en af hans venner, fra den by hvor han er vokset op…
Så lå jeg der i sengen og var helt alene… Lagde mig til at sove og sov helt indtil kl 11… Det var skønt, men lidt trist da jeg vågnede… December skal ikke fejres alene….

Nå men jeg satte mig op og læse lidt…

Jeg har været på biblioteket og lånt de første to “Vampire Diaries” af L. J. Smith… Mest fordi jeg søger efter noget nyt at læse… Og det skal helst være lidt hen af Twilight… Men hvem prøvede jeg at narre, det ser altså ikke ud som om der er noget lige så godt som Twilight…

Ej det jeg har læst indtil videre har faktisk været okay… Synes helt klart at Stephenie Meyer skriver bedre, men det er vel en smagssag…

Og så lige en strøtanke… Hvorfor er der ikke nogen der læser min blog eller kommenterer den… Jeg er sku nok ikke så spændende… Hmm…