Ugen der gik og en ny brødopskrift..

Posted: 12. maj 2013 in Mad
Tags: , , , , , ,

Denne uge blev min kæreste færdiguddannet og det har selvfølgelig fyldt en hel del.
Han havde skrevet en opgave, som han skulle op og forsvarer og i 30 minutter, sad jeg udenfor og bed negle. Men det var der absolut ingen grund til, for knægten fik 10 og var lykkelig.
Jeg er simpelthen så stolt af ham og er samtidig enormt lettet, fordi vi nu begge er færdiguddannede.
Onsdag smuttede jeg til Herning med min skønne veninde J. Det er hende der er mor, til de der skønne tvillinger jeg tidligere har skrevet om. De tre er en enorm stor del af mit liv og de har på alle måder gjort mit liv bedre. Før drengene blev født, har jeg ikke oplevet den form for beskyttertrang og jeg må indrømme, at jeg virkelig glæder mig til at få børn, og det er helt klart på grund af dem. J. er en fantastisk mor og en skøn veninde, som jeg ikke ville undvære for noget.
Vi tog som sagt en venindetur til Herning. Bare os to, ingen drenge og ingen kærester. Skønt!
Vi tog på lagersalg, købte børnetøj og tog til chokolade-lagersalg i Kolding.

2013-05-08 13.49.01

Her ses dagens udbytte. Forskellige former for chokolade, snacks, chips, marzipanbrød og nødder. Jamen altså. I øjeblikket sidder jeg faktisk og nyder lidt chips, som er med “Sea Salt and Vinegar”. De er super gode!
Efter den lange dag, skulle der nem mad på bordet og det endte med, at blive Laks med perlespelt, grønt og pikantsauce. MUMS!

Ellers er resten af ugen blevet brugt på bagning og god mad.

2013-05-09 20.05.52
Vi har bl.a. fået lækre, marinerede koteletter og mit favorittilbehør for tiden: Hjemmelavet dip og kartofler/gulerødder i ovnen.

2013-05-09 18.56.56
Så har jeg bagt chokolademuffins og chokoladekage, som kæresten kunne få med på arbejde.

2013-05-10 11.30.49
Jeg har lavet lazy-koldskål. Det er den nemmeste opskrift på koldskål jeg kender og det tager 5 minutter. 400 gram fromage frais og 600 gram kærnemælk, sødning og vanilie. Done! Pisk det sammen og nyd.
Jeg fik det med lidt müsli ovenpå.

2013-05-10 19.51.47
Så har vi fået kyllingeburger.
Kæresten fik brød, men jeg brugte kyllingen som burgerbolle, hvilket jeg selv synes var genialt.

2013-05-11 12.46.48
Lørdag formiddag tog kæresten og jeg i træningscenteret. Da vi kom hjem stod den på brunch. Jeg havde i den anledning sat en dej i køleskabet aftenen før, og tog den ud da vi tog afsted.
Det er meget på gefühl, men du får lige en opskrift alligevel, for de blev virkelig lækre.

Brunchboller (ca. 10 boller)
– 25 gram gær
– 4 dl kærnemælk
– 3 dl vand
– 2 spsk sukker
– 1 spsk salt
– 1 spsk honning
– 300-400 gram rugmel
– 300-400 gram durummel
– 100 gram hvedemel

Rør gæren ud i vand og tilsæt kærnemælk, sukker, salt og honning. Rør det sammen med en ske og tilsæt rugmel. Rør det godt sammen og tilsæt durummel. Det skal ikke være en fast dej, da den ikke skal æltes. Rør det godt sammen og sæt det i køleskabet, fx natten over (min stod fra kl 10 – kl 10, altså et døgn).
Tag dejen ud og når den er tempereret, ælt den i hvedemelet. Form 10 boller og læg dem på en bageplade.
Sæt dem i en kold ovn og tænd på 40 grader. Lad dem varmhæve i ca. 30-40 minutter og sæt derefter fuld knald på ovnen (250 grader og varmluft).
Bag dem færdig i ca. 15-25 minutter, afhængig af hvor hurtig din ovn er.
Nyd nybagte, til fx brunch eller som madpakkeboller.
Dejen kan også bruges til muffinbrød eller rugbrødsmuffins eller hvad man vil kalde dem. Jeg tog en smule af dejen, direkte fra skålen, med en ske og hældte det i nogle silikone forme. De blev bagt ligesom resten på en rist under bollerne. Efter 10 minutter ved høj varme, byttede jeg rundt på dem og tog dem ud da de var gyldne på toppen.

2013-05-11 12.49.55
De var perfekte til min brunch, som bestod af tomat med basilikum, spejlæg, koldskål og et muffinbrød.

2013-05-11 13.25.17
Er de ikke fine?

2013-05-11 13.31.26
Bollerne fik en perfekt krumme og en lækker sej overflade. De var sprøde og enormt nemme at lave. Jeg kan virkelig anbefale denne metode, da den giver et FANTASTISK brød.

Kommentarer
  1. Maj siger:

    Stort tillykke med kæresten – skide godt gået med et 10 tal i bagagen! Hvad er han blevet uddannet som – hvis jeg må være så nysgerrig ;)?

    Din mad ser som altid virkelig lækker ud, og jeg savler altid over det på Instagram, det ved du jo 😉 mums mums…! Og de boller frister særdeles, det ville ikke være utænkeligt at jeg gav dem en chance!

    Mht til børn, så er det fantastisk – fantastisk hårdt 😉 jeg tør ikke tænke på hvordan det må være at have tvillinger, GISP!!! Jeg har taget tilløb til Tristan lææænge, og jeg fortryder ikke et sekund hverken at vi har fået ham eller at vi først gjorde det i en lidt senere alder – så ja, du kan roligt glæde dig, men nyd tosomheden og den luksus at man kan sove længe og har alverdens frihed 😀 – så længe det varer!

    – Maj 😀

    • studielivet siger:

      Tusind tak for din kommentar Maj 🙂
      Han er blevet uddannet for anden gang, denne gang indenfor handel med speciale i auto. Han er oprindeligt uddannet elektriker.
      Jeg skulle forresten sige tak fra kæresten, han synes Tristan er super nuttet.
      At han kan lide børn gør det en del nemmere, men vi nyder bare hinanden lige nu. Det er nu rart at sove længe 😉
      Ang. maden så er jeg helt vild med de boller og især den hævemetode. Det er SÅ nemt og de bliver vildt lækre.

      Kærligst Lea

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s