Dampet laks med perlespelt, grønt og pikantsauce..

Posted: 12. maj 2013 in Mad
Tags: , , , , ,

Jeg har en idé om, at min krop har det bedst, når jeg holder igen med kulhydraterne og selvom jeg aldrig kommer til at leve 100% uden stivelse, så er der jo en sandhed i, at vi ikke længere har så meget manuelt arbejde, og dermed ikke har brug for så megen energi.
Jeg elsker risotto, pasta og brød, men det er bare ikke en del af min hverdagskost længere.
Jeg prøver istedet at holde mig til kartofler, rodfrugter og fx perlespelt.
Denne ret kommer sig af, at min kæreste er blevet helt vild med perlespelt, og det vil jeg selvfølgelig gerne støtte op om.

Dampet laks med perlespelt, grønt og pikantsauce (4 personer)
– 4 lakseportioner
– 100 gram perlespelt
– 250 gram brune champignoner
– ½-1 squash
– 6 gulerødder
– 2 porrer
– 1 grøn peber
– 1/8 hvidkål (el. ca. 300-400 gram)
– 150 gram pikantost
– 1½ liter hønsefond
– 1 dl mælk/fløde
– Majsstivelse
– Salt, peber, knust chili, hvidløgspeber, sukker og citron

Start med at rense alle grøntsagerne. Imens champignon osv. tørrer, sætter du perlespelt over i 1 liter hønsefond. Kog dem i 15 minutter.Tænd ovnen på 200 grader.
Imens perlespelten koges, snittes og rives grøntsagerne og steges af i en pande, så væsken fordamper fra fx champignon. Start med champignon, derefter porre og squash. Rør det godt rundt og tilsæt hvidkål. Fordel den kogte perlespelt i og tilsæt revet gulerod.
Tilsæt lidt salt, peber, chili og hvidløgspeber til grøntsager og hæld det i et stort fad.
Fordel laksen ovenpå. Krydder med salt og peber.
Put alufolie eller et låg ovenpå fadet, så der skabes damp til laksen.
Damp i 15 minutter.
Imens koges ½ liter hønsefond op. Tilsæt pikantost og mælk/fløde og pisk det godt igennem.
Jævn med majsstivelse og smag til med salt, peber og sukker. Giv det evt. en lille smule citron.

2013-05-08 18.15.00
Rens grøntsagerne. Jeg har et viskestykke jeg udelukkende bruger til madvarer, men gør som du plejer.

2013-05-08 18.32.28
Grøntsagerne ristes af i panden.

2013-05-08 18.36.57
Perlespelt tilsættes.

2013-05-08 18.39.51
De sidste grøntsager tilsættes, det smages til og det hældes i et fad.

2013-05-08 18.44.37
Laksen lægges på og det dampes i ca. 15 minutter ved 200 grader.

2013-05-08 19.08.26
Server laksen med perlespelt, grønt og pikantsauce.

Kommentarer
  1. […] De er super gode! Efter den lange dag, skulle der nem mad på bordet og det endte med, at blive Laks med perlespelt, grønt og pikantsauce. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s