Tre år med bloggen..

Posted: 22. november 2012 in Tanker
Tags: , , ,

Den første blog skrev jeg den 11. november. Jeg skrev ikke mere end et par sætninger og du kan finde mit første indlæg her.
Jeg havde ikke planer om at skrive så meget om mad i starten, men mest om mit liv og mit studie. Jeg må dog indrømme at mad er en stor del af mit liv og der gik ikke længe inden jeg begyndte at lægge opskrifter ud.

Jeg har ikke en kendt blog og på trods af at jeg ikke får 10.000 hits om dagen, så er jeg rigtig glad for min blog og få de faste læsere jeg har. Tusind tak fordi i læser med og kommenterer. Jeg har indtil videre skrevet 548 indlæg og selvom de sikkert ikke er lige spændende allesammen, så har jeg nydt at skrive om mit liv og mit studie, som jeg brænder så meget for.

Jeg brænder for design, udvikling, kommunikation, markedsføring og fortællinger. Alt dette vil jeg  gerne arbejde med og bruge til at skabe bedre og mere velfungerende virksomheder, kommuner og organisationer.
Jeg bruger ikke kun min studietid, men også min fritid på at få viden og erfaring indenfor mit felt. Igår var jeg til Visionsforum i Kolding. Jeg brugte fire timer på at være med til at give byrådet de oplysninger de skal bruge, for at skabe den bedst mulige strategi for Kolding Kommune. Jeg finder dette enormt relevant, da jeg med en designuddannelse, gerne vil have mulighed for at blive i nærområdet og arbejde, men som det ser ud nu, kan jeg blive nødt til at flytte for at finde et job.

Jeg er mest tilbøjelig til at hælde mod den vidende designkommune, da vi i Kolding har designuddannelser af høj kvalitet. Desværre forsvinder rigtig mange af de højtuddannede ud af Kolding efter endt uddannelse. Jeg tror det er vigtigt at fokusere på de glimrende uddannelser og skabe grobund for at virksomheder kan flytte til området.

Min blog har handlet om mit studie, men da jeg snart er færdiguddannet, kommer bloggen i stor stil til at handle om min søgen efter drømmejobbet og selvfølgelig også lidt om mad, musik og film…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s