Andebryst med appelsinsauce..

Posted: 3. november 2012 in Mad
Tags: , ,

Fredag aften spise kæresten og jeg hos mine svigerforældre.
Jeg havde fået lov til at bestemme tilbehøret, til det andebryst vi skulle have og jeg brugte muligheden til at prøve den skønne olivenolie med appelsin, som jeg har fået fra Sorgenfri Specialiteter.
Jeg holdt mig til min favorit; andebryst med appelsinsauce. Det er en klassiker fra Karolines kogebog og du kan finde opskriften lige her.
Nu er det jo snart mortens aften og hvis du har brug for en alternativ ret, så kunne du jo prøve denne. Det var en succes.
Jeg har ændret lidt på opskriften og min version finder du her.

Andebryst med appelsinsauce (4 personer)
2 stk andebryst (2 x 300 gram)
– salt og peber
– salat (½ iceberg)
– 1 agurk
– 1 appelsin (til salat)
– 1,5 dl appelsinsaft (ca. 2-3 appelsiner)
– 50 gram valnødder
– 2 spsk eddike
– 6 spsk olie (jeg brugte appelsinolie fra Sorgenfri specialiteter)
– 1 tsk sennep
– 3,5 dl piskefløde
– 500 gram sweet potato (søde kartofler eller batat – kært barn har mange navne)
– 2 spsk smør
– 800 gram kartofler
– 2 kviste frisk rosmarin (el. 1 spsk tørret)
– 2-3 spsk olie (jeg brugte appelsinolie fra Sorgenfri specialiteter)
– Jævning (fx 2 tsk marizena rørt op i lidt mælk el. vand)

Start med at skrælle sweet potatos og skær dem i stykker. Put dem i en gryde med koldt vand og lad dem stå.
Skrub (eller skræl) kartoflerne og hæld dem i et fad. Tilsæt hakket rosmarin og olie. Drys med salt og peber og rod dem rundt. Sæt dem i en kold ovn, skru op på 195 grader og giv dem ca. en time.
Imens kartoflerne er i ovnen ordnes salat, andebryst og sauce.
Start med at vaske salathovedet, tør det (ryst det eller brug en salatslynge), snit det fint og kom det i en skål. Tilsæt finthakket agurk, hakkede valnødder og én appelsin, der er skrællet og skåret i små stykker.
Sæt det til side, evt. i køleskabet og lav en dressing af olie, sennep og eddike der røres sammen. Tilsæt evt. lidt salt og peber.
Andebrysterne skal på panden ca. 40 minutter for kartoflerne er færdige.
Dub andebrysterne tørre, rids skindet og kom salt og peber på skindsiden. Læg andebrysterne på en kold pande og skru op på middelhøj varme. Så snart panden er varmet op, skal andebrystet have 15 minutter. Når andebrystet er på panden, sættes sweet potatos over.
Kom salt og peber på kødsiden af andebrystet og efter 15 minutter på skindsiden vendes det og får ca. 12 minutter.
Tag brystet af og lad det hvile i 10-15 minutter, gerne i sølvpapir, eller noget andet der opsamler kødsaften.
Imens laves saucen. Hæld 3 dl piskefløde i en gryde og tilsæt 1,5 dl appelsinsaft. Lad det koge op. Når andebrystet har hvilet i ca. 10 minutter er der kommet en fin kødsaft ud, der tilsættes saucen.
Jævn saucen med fx marizena og lad det koge lidt. Smag til med salt og peber. Skru ned for saucen og hæld vandet fra de kogte sweet potatos. Lad dem dampe af i et par minutter og tilsæt smør. Piske det godt igennem og tilsæt 0,5 dl piskefløde. Smag til med salt og peber. Hæld dressingen over salaten og bland det sammen.
Skær andebrystet ud (hvis der er kommet mere saft, så tilsæt det til saucen) og server andebrystet med appelsinsauce, ovnkartofler, salat og sweet potato mash.


Salat med appelsinolie/eddikedressing


Andebryst på en kold pande


Det færdigstegte andebryst, efter det har hvilet og er blevert skåret. Og ja, det skal se sådan ud.


Sweet potato-mos


Så er der mad. Og der var cola zero til mig 🙂


Min tallerken


Svigermors risalamande med kirsebærsirup fra Selleberg. Ja ja, min svigermor har god smag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s