Madspam…

Posted: 26. september 2012 in Mad
Tags: , ,

Jeg tager billeder af min mad, hver eneste dag.
Min familie, svigerfamilie og venner har efterhånden vænnet sig til det, og det er nok meget godt, for jeg holder ikke op..
Jeg synes det er hyggeligt, at kigge tilbage på hvad vi har fået af spise, da jeg både bliver inspireret og så er mange af mine minder, forbundet med mad. Det er sådan jeg husker..

Men disse mange billeder som jeg tager, bliver nogen gange irrelevante, men derfor kan de jo muligvis være interessante alligevel. Det synes jeg i hvert fald. Så her kommer endnu en omgang madspam..

Et besøg hos mine forældre, resulterede i, at jeg måtte lave aftensmad til dem. Det blev nogle lækre kyllinge deller med krydderurter og feta. Og så en omgang ovnkartofler, bønnesalat (grønne bønner, salat, forårsløg og feta) og en omgang af min favorit: cremede, stegte grøntsager. Jeg spiser det MEGET for tiden.

En tur i sommerhuset, er ikke det samme som salat. Slet ikke når det er koldt og regner. Derfor fik vi en hakkebøf med blandet salat, ovnkartofler (desværre ikke hjemmelavede) og en svampesovs.
Jeg er ret vild med flødeost for tiden og det var også sådan svampesovsen var lavet. Stegte svampe, en dl mælk og flødeost til det tykner. MUMS!

Chailatte, lavet på en skøn chaithe, og med luftig, skummet mælk.. Se det er lækkert i denne kulde. Jeg har købt en mælkskummer i IKEA, tror jeg det var. Hvis ikke så var det et billigt sted, for jeg orkede ikke at ofre mange penge på den..
Men den virker!

En skummende latte. Og det er da noget af en omgang skum, hvis jeg selv skal sige det.
Bare fordi jeg sidder hjemme og arbejder, så synes jeg stadig at der skal gøres lidt ud af det.

De cremede grønsager, er jeg ret glad for. Ovenstående er det inkl kalkun og lidt skinke, for ikke bare at spise grøntsager. Stegte grøntsager, med krydderier og en omgang flødeost. Til en pandefuld af kød og grønt, bruger jeg ca. 2-3 spsk flødeost og det løfter virkelig det hele. Desuden har jeg fundet ud af, at det ikke behøver at være den fuldfede ost..
Og nej, der er ingen kulhydrater til.

Endnu en omgang cremede grøntsager. Det smager altså virkelig godt og så nyder jeg at lave al maden i én pande. Det er nemt og hurtigt.

Desuden synes jeg det er rart, at kunne spise det ud af en skål. For mig er dette en form for comfortfood. Selv det kun indeholder ca. 300 kalorier for sådan en portion, så smager det skønt og giver en god fornemmelse.
Ang. kalorierne, så tæller jeg dem hver dag, men det er ikke det samme som, at jeg ikke vil spise godt.
For mig, så er 130 gram kalkun/kylling, 50 gram let flødeost og 300 gram grøntsager en stor og lækker frokost eller aftensmad.

En anden måde at få en fyldig aftensmad, uden for mange kalorier og kulhydrater, er ved at bruge æg. Jeg har her lavet en æggekage, med 1 æg, tre hvider, en bund af spinat og lidt revet ost. Så kom der lidt ærter vendt i en hjemmelavet dressing og en frikadelle med. Og jeg blev mæt!
Det hele blev lavet i ovn og microovn efter jeg kom hjem fra træning og det var en super aftensmad.

Men nogen gange skal der altså kulhydrater til. OG KØD! En skøn rib eye, grønt, hjemmelavede ovnkartofler og en whiskeysauce. Saucen er fra Karolines Køkken og indeholder kun 4% fedt. Og den smager skønt! Normalt er jeg ikke så meget til halvfabrikata, men nogen gange, så er det iorden.

Det var endnu en omgang madspam fra mig. Nu vil jeg tilbage til specialet, inden jeg bliver alt for sulten.

 

Reklamer
Kommentarer
  1. stephanie siger:

    det ser lækkert ud 🙂

    Hvordan laver du helt præcist de cremede grøntsager?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s