Hvad mad betyder..

Posted: 20. juli 2012 in Mad
Tags: , , ,

Det er som om, der helt universielt er en mening om mad, hos alle.
Alle har en mening om hvad der er godt, både med henhold til sundhed og smag.
Jeg vil ikke tage debatten om hverken økologi eller dyrevelfærd, selvom jeg helt etisk ønsker at jeg kunne købe 100% efter begge dele, men indtil videre gør jeg hvad JEG kan, med de resourcer og penge som JEG har.
For er det ikke det det handler om? At vi spiser som VI synes er rigtigt?

Min kæreste kan godt lide mad. Og han kan godt lide god mad.
Og hvad er det så for os?
Ja han har en vane med at ligge billeder på facebook, når jeg har lavet noget godt, eller han skal blære sig (hvis han en sjælden gang laver mad)..


Dette billede røg på facebook for ikke så længe siden. En god og saftig kotelet, frisk fra slagteren i det lokale stormarked og med salat og ovnkartofler. Ja og så et glas rødvin til.
Det var hyggelig og god mad, uden nogen dikkedarer.
Det synes han er god mad og han bliver aldrig en der vil nyde at spise, på en fin restaurant.


Er det her så god mad?
Ja det er så frikadeller med ovnkartofler og salat (med oliven og hjemmelavet dressing).
Frikadellerne var i hvert fald gode og saftige. Og salaten var måske ikke så spændende, men både dressingen og kartoflerne hev det lidt op. Jeg laver altid dressing selv, med mindre det er til cæsar salad (det gider jeg simpelthen ikke) og det synes jeg jo er god mad.

Og det samme gælder det her.
Det er blot kylling og sovs der adskiller sig, eller er det stadig ovnkartofler og salat. Og det får vi rigtig meget.
Mest fordi det smager godt og jeg ved kæresten kan lide det. Og så er det nemt for mig at lave i løbet af dagen, så vi slipper for at stå i flere timer. Salat kan jeg lave om eftermiddagen og det samme gælder dressingen. Kartofler skræller og skærer jeg ud i løbet af dagen og så kommer de bare i vand. Dermed kan jeg, hvis vi fx skal træne sent, lave mad på 30 minutter når vi kommer hjem.
Og det praktiske kan godt nogen gange være god mad for mig.

Og med det er vi kommet til en anmeldelse af et godt produkt.
Et produkt jeg måske ikke selv havde prøvet, hvis jeg ikke var blevet kontaktet af Sorgenfri Specialiteter, men jeg er glad for at jeg gjorde.
Tirsdag var jeg på Als og kom sent hjem. Så sent at vi først fik mad kl. 21.30-22.00
Der var jeg så også begyndt at blive ret sulten.
Og heldigvis lavede kæresten mad, hvilket jeg omtalte i et tidligere indlæg.
Den stod på risotto med kylling og risottoen var fra Sorgenfri Specialiteter og du kan finde den lige her.

Helt enkelt, ingen grøntsager eller noget. Bare god smag.
Jeg har spist meget risotto de sidste par år og jeg laver det på gefühl efterhånden.
Du kan sagtens lave den efter pakken, men istedet for bare at bruge vand, brugte jeg en god hønsebouillon.
Vi fik marineret kylling til (blev helt overrasket da jeg kom hjem og kæresten havde marineret kyllingen) og det smagte glimrende.
Du kan sagtens spise den uden noget kød, evt. lidt champignon eller andet grønt, ville gå godt til denne svamperisotto.
Masser af parmasan og så kører det 🙂
Jeg er normalt ikke for meget til færdige produkter, men jeg havde virkelig set frem til at prøve denne risotto.
Konsistensen var god og den var lige som en risotto skal være. De tørrede svampe var langt bedre end jeg regnede med og jeg kan helt klart anbefale dette produkt.
Kæresten var ligeledes ret vild med det og det faktum at han kan lave (god) mad alene, er et stort plus for mig.
Hvis man husker at risottoris faktisk er ret dyre, så synes jeg ikke at 46,50 er dyrt for dette produkt.
Afhængigt af hvad du får til, så er der mad til 3 personer i denne pakke (Vi havde til aftensmad og frokost til mig dagen efter) og det synes jeg ikke er så dyrt.
Du får et kvalitetsprodukt der er hvad det er og ikke indeholder alt mulig underligt.

I modsætningen til dette:

Dette er Lipton Suntea og du kan finde en lille anmeldelse af det lige her.
Jeg er ret vild med icetea og laver det selv om sommeren, med citronthe, frisk citronsaft og sukker. Intet underligt.
Dette var dog en underlig oplevelse. Kæresten fik et billede af det, da han synes det så flot ud og jeg er da enig. Men det er så også det eneste gode ved dette produkt.
Det var faktisk så slemt, at jeg ikke engang tror jeg drak det hele. Lipton, det er en ommer.

Og så er der jo stadig spørgsmålet om hvorvidt man kan komme til enighed om, hvad god mad egentlig er.
For mig er god mad, mad der gør mig glad, gør mig mæt og smager godt.
Det må gerne være sundt, men sundt er jo også mange ting.
Vi kan godt blive enige om at ½ liter piskefløde om dagen ikke er sundt, men der er jo også forskel på fedtfattigt, kaloriefattigt og sundt i henhold til vitaminer osv.
Jeg prøver at spise kaloriefattigt, men med fokus på god smag. Jeg vil hellere spise en masse salat, et godt stykke kød og så ikke spise 200 gram pasta (700 kcal) til, men istedet får 100 gram kartofler (85 kcal) og så en god svampesauce.
Det er jo at prioriterer og jeg vælger det der er rigtigt for mig.

Jeg håber i hvert fald at i derude, nyder jeres mad. For skyldfølelse, det smager altså ikke godt!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s