Sommerhusmad…Eller hva?

Posted: 29. maj 2012 in Mad
Tags: , , , ,

For et par uger siden var jeg så heldig, at mine forældre inviterede kæresten og jeg i sommerhus.
Jeg havde glædeligt sagt ja med det samme, men min far synes nu alligevel lige han ville lokke med lidt god mad. Som om en weekend i deres selskab ikke var nok 🙂

Nå men lørdag aften stod den så på dette lækre måltid:

– Quesadillas med salsa, forårsløg og aioli
– Havtaske med salat, bacon og røget laks
– Ølbraiseret svinekæber med salat

Jeg ved ikke ligefrem om man kan kalde det for sommerhusmad, men nu var vi i sommerhus 🙂
Det var min far der lavede kæberne, så opskriften er lidt på gefühl, men prøv dem, i glemmer det ikke!

Men først til quesadillas. De var som sådan ikke en del af maden, men nærmere en del af vores før-mad snack. De kan sagtens blive til et helt måltid, hvis du fx fylder dem med kylling og får en god salat til.
Vi fik dem dog bare sådan her:

Quesadillas (2 stk)
– 4 tortilla
– 4 spsk salsa (jeg brugte en købt)
– ost (en god håndfuld til hver – ca 100-150 gram i alt)
– 1 fintsnittet forårsløg
– 2 tsk olie

Smør salsa på en tortilla og drys derefter forårsløg og ost udover.
Varm en pande op med 1 tsk olie.
Når panden er lun, lægges tortillaen forsigtigt ned i panden og der skrues ned på medium varme.
Placér den anden tortilla ovenpå og pres sammen med en paletkniv imens osten smelter. Således får du din quesadilla til at hænge sammen.
Vend quesadillaen når osten er smeltet og giv den 1-2 minutter på den anden side.
Server fx med aioli.

Aioli
Hvidløg (jeg brugte kun 1 fed)
– 4 spsk mayonaise (gerne Heinz eller Hellmann)
– 8-12 spsk creme fraiche
– Salt og hvid peber

Pres hvidløget ned i en skål. Tilsæt mayonaise og creme fraiche. Rør det godt sammen og smag til med salt og peber.
– Jeg ved godt at dette ikke er en traditionel aioli, men dette er min version. Jeg synes bedre om den, da det er mindre fed og passer dermed super godt til fx quesadillas, som jo kan være lidt tungt.


Og man skal altså skynde sig hvis man gerne vil have en. De forsvandt i hvert fald ret hurtigt.
Heldigvis skulle vi snart have mere mad 🙂

Havtaske med salat, bacon og røget laks
– 300 gram havtaske (dette var til forret, så vi fik vel ca. 75 gram hver)
– ½ pakke bacon
– 100 gram røget laks
– Salat: snackpeber, honningmelon, forårsløg og icebergsalat.

Havtasken skæres i 4 stykker og krydres med salt og peber.
Salaten skæres fint og anrettes på en tallerken.
Baconen steges i en pande og lægges derefter på fedtsugende papir.
Derefter steges havtasken. Giv den endelig ikke for meget, disse stykker fik kun ca. 1-1½ minut på hver side.

Anret havtasken ovenpå salaten og derefter bacon og røget laks.

– Dette var en virkelig super ret. Havtaske er en meget delikat fisk, der dog ikke har så meget smag. Den røgede laks og bacon var super godt til dette og salaten var let og frisk. Det var en super forret.

Ølbraiserede svinekæber (4 personer)
4-5 svinekæber (ca. 500 gram)
– 3 gulerødder
– 1 løg
– 3 kogte kartofler (dette er ikke nødvendigt)
– 1 flaske øl (vi brugte en mørk Leffe)
– evt. lidt fløde

Først skal svinekæberne afpudses. Dette er ikke så svært, bare fat en skarp kvin og fjern hinderne udenpå.
Derefter dubbes de tørre med lidt køkkenrulle og krydres med salt og peber.

Lad svinekæberne brune af og tilsæt derefter gulerødder og løg.

Vi tilsatte desuden 3 kartofler. Dette var mest med det henblik at jævne retten lidt og det var nok til at vi undgik at bruge anden stivelse eller jævning.

Tilsæt øl og lad det koge i 2 timer.
Hvis du ikke har nok væske til at kæberne er dækket, kan du evt. tilsætte lidt fond eller bare almindelig vand.
Når kæberne har simret i to timer, smages det til med salt, sukker og peber.
Det er et meget kraftig ret og jeg tror det vil gøre sig godt med en lille smule fløde til at runde smagen af.
Det gjorde vi dog ikke og det smagte GLIMRENDE!

Vi fik en lækker salat til, med agurk, iceberg, majs, snackpeber, forårsløg og bacon.
Hertil fik vi desuden Puck Feta, som er min favorit, samt en hjemmelavet dressing.

Alt i alt var det rigtig lækker mad.
Som i kan se var der desuden heller ikke så mange kulhydrater til mig (jeg spiste ikke så meget quesadilla) og det var jeg rigtig glad for.
Jeg fik super lækker mad og en skøn weekend, hva mere kunne man ønske sig? Det skulle da lige være en skøn dessert 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s