Sød æggekage…

Posted: 15. maj 2012 in Mad
Tags: , ,

Siden jeg var barn, har jeg elsket dette til morgenmad.
Jeg er helt vild med sød æggekage og min far har ofte lavet det til min bror og jeg.
Med det sagt, så er sød æggekage en søndagsting for mig. Jeg introducerede det for kæresten for et par år siden og han mener dog at man godt kan få det som aftensnack 🙂

Som barn fik vi det altid med lys sirup, men i dag får jeg det med enten marmelade eller hjemmelavet dulce de leche…
Det er så nemt at lave. Det kræver bare lidt piskning, en pande og en tallerken til at vende på.

Sød æggekage (2 personer)
– 4 æg
– 75 gram mel
– 2 spsk sukker
– 1 tsk vaniliesukker
– lidt mælk
– en klat smør til stegning

Start med at veje melet af og tilsæt derefter et æg afgangen, imens du pisker det sammen. På denne måde undgår du melklumper i dejen. Tilsæt sukker og vaniliesukker, rør dette godt sammen.
Tilsæt til sidst en smule mælk. Det er svært at sige hvor meget, men jeg brugte vel ca. 0,5 dl

Varm panden godt op og smelt smørret.
Hæld dejen ud i panden og sæt den på middelhøj varme. Lad den stege lidt og når kanten er blevet fast, så løfter du ud i kanten og hælder den flydende masse ud under.
På denne måde undgår du at bunden bliver mørk imens toppen er flydende.
Når kagen er fast ovenpå, lader du den glide ud på en tallerken, sæt panden ovenpå og vend den rundt. Sæt panden tilbage på blusset og fjern tallerkenen.

Giv den et minuts tid og server med marmelade, sukker, sirup, honning, dulce de leche eller hvad du nu foretrækker.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s