Enden på Kusmi-eventyret…

Posted: 7. maj 2012 in Uncategorized

For 1½ måned siden, gik jeg igang med at afprøve Kusmi the.
Indlægget om dette, kan du finde her

Den sidste 1½ måned har jeg dermed smagt mig igennem 10 forskellige thetyper fra Kusmi og nu kommer den endelig vurdering, samt den spændende konklusion og svaret til spørgsmålet; er Prince Vladimir stadig min favorit?

Hver gang jeg smagte en the, gemte jeg indpakningen og skrev min mening om theen bagpå. Jeg må indrømme at dette var en god idé, da der altså er nogen der minder om hinanden.

Men til pointen, her er min vurdering:

English Breakfast: Det var en god the, det var det skam. Den var bare ikke noget specielt. Jeg har drukket megen english breakfast-the i mit liv og denne adskiller sig desværre ikke fra mængden. Den var god, men kedelig.

Green the with spearmint: Den var overraskende god. Jeg elsker mint, men var lidt bekymret for hvordan det ville være i en the, men det var godt. Jeg drak den en formiddag mens jeg sad og læste og den var rigtig god. Jeg kunne nok ikke finde på at købe en hel bøtte af dem, men som breve kunne jeg godt finde på at prøve den igen. Den er speciel, men god.

Lapsang Souchong N’210: Denne the er jeg lidt ambivalent omkring at anmelde, for jeg kan virkelig godt lide Kusmi-the. Men denne the var noget så afskyelig, at det eneste jeg har skrevet bagpå indpakningen var FØJ!
Kort fortalt, så kom min kæreste ud i køkkenet imens jeg lavede the og spurgte “Hvorfor lugter her af røget ål?” Det er bare ikke noget man vil sammenligne sin the med.. Den er helt klart en ommer! Jeg smagte på theen, for ellers kunne jeg jo ikke rigtig anmelde den, men den røg direkte ud.

Russian Morning N’24: Denne the var god og ikke krydret. En del den the som Kusmi producerer er krydret, men det var denne ikke. Det var virkelig en morgenthe og jeg kunne sagtens finde på at købe den igen.

Jasmine green tea: Endnu en the der ikke var krydret. Jeg er ellers glad for krydret the (endnu en grund til at jeg godt kan lide Kusmi), men engang imellem er det rart at prøve noget andet. Denne the var mild og så havde den en helt fantastisk duft!

Bouquet of Flowers N’108: Denne the kommer ind på min top tre. Den var virkelig god og jeg er ret vild med den. Den var mildere en Prince Vladimir, men havde nogle af de samme smagsnoter. Den vil højest sandsynligt blive købt igen.

Sweet Love: Denne er der sikkert nogen der kender fra Valentinsdag, da den ofte figurerer i blade som en del af et Valentins-tilbud. Den er god og krydret. Er min til krydret the som jeg er, så ville dette helt sikkert være en succes. Den nåede ikke helt top tre, men jeg kunne nok sagtens finde på at købe den, hvis jeg faldt over et godt tilbud.

Kashmir Tchai: En julethe kunne dette sagtens blive. Dels fordi chai-the minder mig om jul hos mine svigerforældre og dels fordi jeg relaterer kardemomme og jul.
Jeg kan godt lide kardemomme og hvis du kan det, vil du elske denne the. Den dufter fantastisk og smager stærkt igennem af kardemomme, uden at det bliver for meget.

Decaffeinated Earl Grey with citrus fruits: Jeg ved at jeg ikke er den eneste der har problemer med bitter the og jeg har desværre stødt på en del efterhånden. Det er højest sandsynligt et for højt indhold af flavonoider i theen. Ikke desto mindre, så var denne the så drikkevenlig og IKKE bitter, at jeg kunne drikke flere liter, uden problemer. Og det kan jeg normalt ikke. Denne the var glimrende, god smag og røg ind på en klar top tre.

Prince Vladimir: Vladimir blev den sidste the jeg prøvede og faktisk sidder jeg og drikker den nu.
Hvis du ikke har smagt denne the endnu, så synes jeg du skal prøve. Den var den første the jeg smagte fra Kusmi og jeg vil sige, at den nok altid vil være min favorit. Den er fast inventar herhjemme og jeg nyder hver en kop.

Når alt dette er sagt, så drikker jeg endnu en the fra Kusmi, som jeg har fået af min far, der hedder Irish Blend og der er jo mange flere. Faktisk har Kusmi 75 forskellige typer af the.

Mine favoritter efter mit the-eventyr er dog;

1) Prince Vladimir
2) Bouquet of Flowers N’108
3) Decaffeinated Earl Grey with citus fruits

Jeg vil rigtig gerne prøve Christmas Tea og Chocolate, men det må komme henaf vejen. Ind til da, vil jeg nyde Prince Vladimir og håbe at der er nogen der får lyst til at forære mig The Collection som du kan finde her

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s