De bedste bananmuffins..

Posted: 29. marts 2012 in Mad
Tags: ,

Igår var jeg til et arrangement med kærestens arbejde.
Vi spiste sammen (200 mand) og var inde og se Frank Hvam og Casper Christensens show “Nu som mennesker”..
Du kan her se en anmeldelse af showet, som er meget li’ med det jeg selv tænkte da jeg gik derfra..

Nå men jeg skulle være klar til at køre til Horsens klokken 16.15.
Klokken 16.00 kommer kæresten hjem fra arbejde og trods det at han har RET travlt med at blive klar, så nåede han da lige at sige: “Jeg har noget med hjem til dig” og fremviser fire RET modne bananer… “Kan du bage kage til på fredag?”
Dermed har jeg taget en bid af min torsdag og brugt til at bage bananmuffins til kærestens kolleger.
Det fortjener de også, da de var med til at give mig en dejlig aften igår!

Jeg tog udgangspunkt i min yndlingsopskrift, fra Karolines Kogebog.
Du kan finde opskriften her.
Min udgave er dog lidt anderledes, men helt klart de bedste bananmuffins jeg nogensinde har bagt..

De bedste bananmuffins (ca. 35-40 stk)
– 6 æg
– 340 gram sukker
– 1 tsk vaniliesukker
– 1 tsk vanilieessens
– 250 gram mel
– 2 tsk bagepulver
– 150 gram olie
– 50 gram smør
– 4 modne bananer

Start med at finde alle tingene frem og tænd din ovn på 200 grader.
Mos bananerne og sæt dem til side. Vej smør og olie af i den samme skål og lun det (evt. i mikroovn).
Pisk æg, sukker og vanilie (sukker og essens) luftigt.
Bland mel og bagepulver.
Efter æggene er pisket tilsættes en smule af melet (ca. 3 spsk).
Tilsæt smør og olie og pisk godt igennem.
Tilsæt det sidste mel og piske godt imens det sidste mel tilsættes.
Fordel i muffinsforme (jeg bagte mine af to omgange) og bag i 20 minutter.

Nyd dem med en god kop the eller helt som de er.
Til de kalorieinteresserede kan jeg informere at der er 115 kcal i én muffin, hvis du får 38 stk ud af portionen 🙂

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s