Mit køkken…

Posted: 28. februar 2012 in Tanker
Tags: , , , ,

Dette indlæg har været længe undervejs..
Jeg har flere gange tænkt på at lave et indlæg omkring mit køkken, men der er to ting som jeg ikke kunne give slip på.

1) Er folk overhovedet interesseret i hvordan mit køkken ser ud?
2) Overskrider jeg min egen grænse i forhold til anonymitet?

Men here goes.
Jeg bor i en lille, ældre lejlighed som derfor også har et lille køkken.
Det er der både fordele og ulemper ved.

Fordele:
Der er kun plads til mig i køkkenet når der bliver lavet mad, så derfor har jeg en fair undskyldning for, hvorfor jeg ikke vil have folk ude hos mig. Med det sagt så elsker jeg at lave mad med min kæreste, men jeg HADER når andre kommer og blander sig.
– Jeg synes mit køkken er hyggeligt og selvom jeg nogen gange bander over pladsmangel, så vil jeg savne mit køkken når vi engang flytter.
– Vi har vinduer ud til altanen. Det er en enorm fordel om sommeren, da vi spiser på altanen og kan have maden stående inde i køkkenet og nå det hele.

Ulemper:
– Vi har virkelig ikke ret meget plads og det bliver lidt trangt, hvis kæresten fx kommer ud og hjælper med at lave mad. Jeg synes nemlig at han er rigtig hyggelig at lave mad med, og han blander sig ikke 😉 Jeg glæder mig til et større køkken, så vi forhåbentlig kan lave mere mad sammen.
– Når jeg bager har jeg et problem da jeg ikke har ret meget bordplads. Derfor bruger jeg mit spisebord i stuen til at sætte bageplader osv. på og det kan godt blive lidt træls i længden.

Nok om det, her er mit køkken:

Jeg er rigtig glad for især to ting: Min opvaskemaskine og min microovn. På billedet har jeg lige en omgang pizzadej til hævning på komfuret 🙂

Ja der er ikke meget bordplads. Jeg prøver at holde fladerne frie, men der skal altså være plads til min Senseomaskine og en elkedel. Og så er der lige smuttet nogle nybagte fastelavnsboller med på billedet. Det er jo det der kan ske en søndag eftermiddag.

Vindueskarmen bliver brugt meget, især da vi mangler bordplads. På dette billede står et keramikfad til tørring inden det kommer ind i skabet igen. Og så har jeg en frugtpose stående.
Jeg prøver ikke at have alt mulig rod liggende i vindueskarmen. Det er lidt svært engang imellem, men med et lille køkken er der altså ikke plads til rod.
Og ja, jeg kan godt se der ligger mel på bordet 😉 Jeg var igang med at bage…

Og så mit komfur. Vi har valgt at tingene som vi ofte bruger (salt, peber, soya, balsamico, olie) skal stå lige ved siden af komfuret, men for at undgå at de bare står rundt omkring, har vi sat dem i en trækasse.
Der er ikke ret meget plads på hver side, så det er med at udnytte pladsen på bedst mulig måde.

Det sidste billede her, er af mine skærebrædder. Man kunne jo argumentere for, at når vi nu ikke har så meget bordplads, så burde de, samt bordskånere måske være gemt væk. Men det er det andet problem, jeg har ikke noget sted til at gemme dem væk 🙂
Jeg har udnyttet AL plads i hele mit køkken. Og som du kan se på første billede, så har jeg faktisk sat et skab mere op.
Det indeholder pasta, kaffe, the og alt til min senseo.

Mit køkken er småt, men det er der jo mange studiekøkkener der er.
Det handler ikke om pladsen, men om at få sig indrettet så det passer til en selv, så man kan få skabt fantastisk mad.
Jeg holder meget af mit køkken, på trods af pladsmangel. Det hele står hvor det skal og jeg kan finde alt på ingen tid.

Er du glad for dit køkken?

Advertisements
Kommentarer
  1. Carina siger:

    Jeg synes jeres køkken ser smadder hyggeligt ud, selvom det er lille 🙂
    Jeg selv har kun to kogeplader, en vask og et køleskab med meget lille fryser. Nogle af køkkentingene (pander, gryder, ting jeg ikke bruger til dagligt) står i et andet skab inde i mit rum (har en 1 værelses), mens det jeg bruger mest står i de to skabe over kogepladerne og vasken.
    Det er lille, men også hyggeligt. På grund af lille plads i køleskab og fryser, samt manglende ovn (har dog mini ovn og mikroovn) må jeg være kreativ med min aftensmad, hvilket faktisk giver lidt mere variation end ris/påstå, bearnaisesauce og kylling, som det ofte blev til i min gamle lejlighed, hvor forholdene var de samme dog med større køleskab og fryser.

    • studielivet siger:

      Tusind tak, jeg er også ret glad for køkkenet, selvom det er lidt småt med pladsen.
      Det kan være en udfordring at skabe variation omkring aftensmaden, når man ikke har så meget plads.
      Jeg prøver ofte at undgå at bruge min ovn, hvis jeg kan, så jeg tror en del af mine opskrifter er ved hjælp af to kogeplader..
      Håber du kan finde noget inspiration 🙂

      Kærligst Lea

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s