Rødvinsbraiseret kalvebov..

Posted: 22. februar 2012 in Mad
Tags: , ,

Jeg har haft denne opskrift liggende i gemmerene i et stykke tid nu.
Og nu må den hellere komme inden det bliver for lunt i vejret og vi slår over til grillning og salat.
Det er en skøn ret, som passer sig selv og som vil være glimrende gæstemad.

Rødvinsbraiseret kalvebov (4 personer)
 800-1000 gr. kalve eller oksebov
– En bakke champignon
– 3 gulerødder
– 3 løg
– 6 fed hvidløg
– 1 flaske rødvin
– 2,5-5 dl fløde, kaffefløde eller madlavningsfløde efter smag
– Marizena til jævning
– Kartofler som tilbehør

Tænd ovnen på 175 grader. Skræl kartofler og gulerødder. Rens champignon og pil løg.
Læg kartoflerne i vand i en gryde og lad dem stå indtil kødet er færdigt.
Skær gulerødderne i tern, samt champignon og løg i kvarte.

Jeg valgte at gemme lidt champignon til sauce, men du kan evt. bruge dem allesammen.
Kødet krydres og steges i en pande. Det skal kun ha en stegeskorpe, så 1 minut på hver side burde være nok.

Efter kødet har fået en stegeskorpe, lægges det i et fad.
Jeg brugte et Pyrexfad i glas. Det er med låg og det var ret vigtigt til denne ret, da det holder damp og væde i fadet.
Efter kødet er lagt i fadet, svitses grøntsagerne i panden.

De stegte grøntsager og de hele hvidløgsfed bliver hældt over kødet.
Derefter hældes rødvinen over og fadet sættes i ovnen.
Lad det stå i 2,5-3 timer og småsimre.
Når kødet er færdig, tages det ud af ovnen. Kødet tages op og rødvinen hældes igennem en sigte, ned i en gryde.
Kødet og grøntsagerne i sigten hældes tilbage i fadet. Låget lægges på og sættes i ovnen igen. Sluk ovnen og lad kødet stå i eftervarmen.
Sæt kartoflerne over. Lad rødvinen blive varmet langsomt op. Lad det koge indtil kartoflerne er færdige.
Tilsæt derefter fløden til rødvinen. Smag saucen til og jævn hvis det er nødvendigt.

Kødet skæres ud.


Kød og de skønne grøntsager.

Aftens tallerken..
Det var super lækkert og kødet var meget mørt.
Men det der var det bedste, det var altså den sauce. Den var SÅ lækker!
Dette bliver en klassisker herhjemme!

Kommentarer
  1. […] Ellers prøv en god bov, som du ofte kan finde billigt, og jeg har en skøn opskrift på det lige her. Og så tænk over det at købe stort ind. Hvis du fx ser en stor pakke kylling for 50,-, så […]

  2. […] på mit speciale. Men i aften kommer min bedste veninde og hendes kæreste og spiser. Vi skal have rødvinsbraiseret oksesteg og det glæder jeg mig virkelig til. Mums! Min veninde er en virkelig dygtig fotograf og med hende […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s