Mad og snak om mad…

Posted: 29. januar 2012 in Mad
Tags: , , ,

Det jeg spiser herhjemme må vel kategoriseres som studiemad. Jeg lever et udpræget studieliv på su og maden er som sådan også derefter.
Eller hvad?
Jeg har efter snakke med andre studerende fundet ud af 2 ting.
1) Vi spiser faktisk RET godt herhjemme
2) Vi lever ret billigt

Kæresten får madpakke med hver dag og jeg spiser herhjemme, så al mad vi spiser er noget vi selv betaler for og står for at få lavet.
Og ja, kæresten er nok lidt forkælet på det område. Han får ALDRIG rugbrød med, men istedet hjemmebagte grovboller som sandwich, pizzasnegle, pirogger eller pastasalat.
Det er jo selvfølgelig en luksus, men jeg synes bare livet er for kort til kedelige madpakker.
Jeg spiser selv rester, pasta eller salat til frokost.

Til aften spiser vi også ret godt. Går meget op i at det skal være varieret og sundt.
Med det sagt, så koster det jo selvfølgelig. Især hvis man som jeg, gerne ser at en del af varene er økologiske, uden parabener og behandlet ordenligt.
Med det sagt er der da noget vi køber billigt, men jeg kunne ALDRIG finde på at købe buræg.
I vores madbudget har vi også shampoo, balsam, toiletpapir, rengøringsartikler, vaskepulver osv. Det er en del af den faste husholdning og er derfor regnet med.
Vi bruger ca. 500-600 kr i ugen og det synes jeg faktisk er pænt. Det vil sige ca. 90 kr om dagen og dermed spiser  jeg morgenmad, snacks, frokost, aftensmad og dessert (når vi får det, hvilket er lidt for ofte) for 45 kr om dagen.
Jeg er ret tilfreds med det 🙂

Fredag fik vi lidt dejlig mad, som jeg vil dele med jer.
Den stod på skinke med grønlangkål, hvilket jeg aldrig har lavet før. Jeg var også lidt nervøs for det, da kæresten er fra sønderjylland og jo nærmest er vokset op på sådan noget.
Men alle 195 cm af ham var lykkelig for maden.
Dette er min version af en traditionel ret og jeg synes den blev godt.

Skinke med grønlangkål (3pers.)
Skinke:
– En røget skinke (600-800 gram)
– 1 dl sennep
– 1 dl farin, muscovado eller anden mørk sukker
– ½ dl rasp eller brødkrummer

Tilbehør:
– Kartofler til 3
– 1 pose hakket grønkål
– 1-2 dl fløde
– 1½ dl kogevand fra skinken
– salt og peber
– Evt. jævning til grønlangkålen

Sød sennepsdressing:
– 1 dl sennep
– 1 dl god mayonaise
– salt, hvid peber, sukker til at smage til med

Start ud med at koge skinken. Jeg kogte skinken i 45 minutter og lod den efterfølgende stå og køle af i kogevandet i 1½ time.
Skræl kartoflerne og sæt dem i vand. Lav herefter sød sennepsdressing ved at blande sennep og mayonaise, smag til – Den skal være lidt sød.
Bland paneringen/glasering til skinken til den er lidt fast i det, og fordel det som et låg på skinken.
Læg skinken i et fad og sæt i en kold ovn på 250 grader.
Sæt kartoflerne til at koge, imens du laver grønlangkålen. Den frosne grønkål puttes i en gryde med kogevandet. Lad det optø og koge i ca. 5-10 minutter.
Tilsæt fløden og jævn evt. grønlangkålen hvis den er for flydende. Smag til med salt, peber og evt. lidt sukker. Jeg tilsatte lidt sukker til min, fordi kæresten foretrækker det sådan.
Tag skinken ud når kartoflerne er kogte, og server den i skiver med grønlangkål, kartofler og sennepsdressing.

Skinken koges. Jeg fjernede skindstykket og ridsede overfladen inden jeg puttede panering/glasering på.

Den færdige skinke

Meget grøn grønlangkål

Sød sennepsdressing

Aftenens tallerken.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s