Hjemmelavet leverpostej..

Posted: 20. december 2011 in Mad
Tags: , ,

For mange år siden lavede min far leverpostej og jeg ELSKEDE det.
Det er egentlig synd at man ikke gør det oftere, så derfor hev jeg fat i min far, og spurgte om han ikke ville lave en ordentlig portion sammen med mig.
Det ville han meget gerne og det endte med 8 bakker leverpostej.
Vi brugte alubakker á 4,5 dl og det er en rigtig fin størrelse.
Opskriften er vidst på det, der bliver kaldt for gammeldags leverpostej og vi tog et kig på opskriften lidt på gefühl.
Jeg skriver en nogenlunde opskrift, men prøv dig frem. Ligemeget hvad, kan det kun blive godt!

Min fars leverpostej:
1 kilo kvielever
– ca. 400 gram flomme (du kan også bruge spæk)
– 1 dåse benfri sild
– 2 æg
– 2 løg
– 1 tsk salt
– et par vrid friskkværnet peber

Opbagt sovs:
– Mel (ca. 3 spsk)
– Smør (ca. 3 spsk)
– 4 dl mælk
– 2 dl fløde
– revet muskatnød
– salt og peber

Pynt:
– Bacon-skiver i stykker

Fremgangsmåde:
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mel. Lad det “bage” lidt og tilsæt derefter mælk og fløde. Lad sovsen koge et par minutter og smag til med muskatnød, salt og peber.
Sluk for varmen til sovsen og lad den stå imens du ordner resten.

Kør flomme, benfri sild (kun sild, ikke lage) lever og løg igennem kødhakkeren. Efter det hele er kørt igennem én gang, røres den sammen og køres igen.
Når det hele er kørt igennem tilsættes æg, salt, peber og sovs.
Det hele røres  sammen og fordeles i aluformene.
Pynt med bacon og bag i ovnen ved 190 grader i ca. 1 time.

Nyd med stegt bacon, champignon og godt brød.

Den opbagte sovs, med muskatnød.

Vidunderet, som jeg gerne vil ha fingre i🙂

Flomme. Jeg elsker simpelthen det ord. Lyder det ikke bare godt?

Den kæmpestore kvielever. Det giver altså en anden (og bedre) smag, når man bruger kvielever.

Lever og flomme bliver kørt første gang.

Min far hakker lever og flomme, imens det kører igennem.

Lever, flomme, æg, benfri sild og salt og peber, efter det hele er kørt anden gang.

Den opbagte sovs tilsættes.

Otte skønne bakker leverpostej, før de kom i ovnen.

Efter en time i ovnen, fik vi otte lækre postejer ud af ovnen.
Og ja, det smagte skønt!

Tusind tak til min far, for køkken, kødhakker og fantastisk selskab!

 

Kommentarer
  1. Ej, altså, heldige dig. Hjemmelavet leverpostej er bare det bedste. Jeg laver det ikke selv, fordi jeg kan ikke klare at stå med hakket levet, det giver mig brækfornemmelser – og grunden til at jeg ikke blev kok😉

    KH
    Birthe

  2. studielivet siger:

    Må indrømme at jeg i den situation også var bedst til, at være det underholdende moment og til at tage billeder.
    Jeg bryder mig VIRKELIG ikke om lever, men leverpostej er skønt!
    Den smagte i hvert fald super..
    Kærligst Lea

  3. […] leverpostej igen Opskriften er dog lidt anderledes end den jeg har lagt herind og som du kan finde her  Denne version var med lidt mindre fedt. Der var brugt spæk istedet for flomme, men istedet for 400 […]

  4. […] Lad det køle helt af inden du skærer i det. Nyd det med godt pålæg, fx en hjemmelavet leverpostej. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s