Alberts Køkken i Trollhättan..

Posted: 24. juli 2011 in Mad
Tags: , ,

Onsdag var vi ude på en køretur, hvor vi tog ind til Trollhättan.
Dette er en super hyggelig by og hvis du er på de kanter, kan den helt klart anbefales.
Og det var i denne smukke by, at vi valgte at spise.
Da vi var ude at kigge på sluser og det smukke vand, faldt vi over dette spisested, som var godt gemt væk fra byen.
Det var her vi endte med at spise og her er min anmeldelse af stedet.

Lokation:
Der er intet dårligt at sige om udsigten fra Albert Kök. Den var bjergtagende og muligvis grunden til at stedet ligger sådan lidt fra byen. Det er måske ikke så godt, da det ikke lige er et sted man falder over og vi fandt stedet ved et tilfælde.
Med det sagt, så er det helt klart en gåtur hver og der er gode parkeringsmuligheder.

Udsigten var meget imponerende og jeg var helt væk i den.
Mine billeder er intet værd i forhold til den sande oplevelse!

Stedet er gammelt, men smukt vedligeholdt og renoveret indvendigt.
Det var meget hyggeligt og bordet var pænt.

Hyggeligt og pænt, uden at være prætentiøst.

Atmosfære og appetizer:
Generelt var det en rigtig dejlig oplevelse, at spise et sted som ligger så smukt og havde så hyggelig en atmosfære.
Vores tjener var meget imødekommende og venlig, og især opmærksom på at jeg i heden drak en del vand. Det er sådan nogle små ting som gør det til en god oplevelse.
Imens vi ventede var der ikke kun én, men to appetizer.
Den ene var brød, men jeg vælger nu at kalde det en appetizer alligevel.

Brødet var okay, men ikke nogen oplevelse i sig selv.
Det forreste var med spinat og det bagerste med kaffe. Det smagte fint, men det var det der var til, der imponerede og gjorde det til mere end bare brød.

Fra venstre er det en oliventapanade, derefter en friskost med lime og chili og til sidst det jeg virkelig var glad for; en pisket smør.
Det var letsaltet og på stadiet mellem flødeskum og smør. Det smagte virkelig godt og jeg spiste næsten ikke andet.
Efter det og inden hovedretten kom denne lille sag:

Kold lammemørbrad med en intens balsamico, ærteskud og Prästost.
Det smagte SÅ godt!
Lammemørbraden var super mør og det spillede virkelig godt med den kraftfulde balsamico og osten. Ærteskudene var friske og alt i alt var det en virkelig lækker mundfuld!

Maden:
Der var flere forskellige muligheder, alt afhængig af hvad man er til.
Vi var ikke videre sultne, så vi valgte udelukkende hovedret.
Du kan se hele menuen og meget mere, inde på hjemmesiden, som du finder her.

Jeg valgte (ligeledes gjorde min bror og kæreste) denne menu:
“Långsambräserad oxbringa från Dalsand med pepparrotsmousse samt oxmärgsmonterad rödvinssky och smörslungad färskpotatis”


For dem der ikke er så gode til svensk, så fik vi langtidsbraiseret spidsbryst med peberrodsmousse samt rødvinssky med smørvendte kartofler.

I menuen var der ikke nævnt rødbederne eller ærterne.
Maden i sig selv, var en sand fornøjelse!
Grøntsagerne var skønne, ligeledes var kartoflerne. Jeg har dette ikke godt med rødbeder, men jeg spiste faktisk en halv.
Kødet, skyen og peberrodsmoussen var dog stjernen på min tallerken.
Jeg bryder mig VIRKELIG ikke om peberrod, men denne var SÅ skøn. Den var let og luftig og gav et lille bid til den ellers så “bløde” smag. Kødet var smørmørt og det er helt klart noget jeg skal lave herhjemme.
Jeg ved at kæresten og min bror virkelig også nød det.

Mine forældre fik Dagens fångst med pankofriterad potatiskrokett smaksatt med Sivans lagrade Sveciaost samt tångkrabbsbeurre blanc, som oversat var rødtunge med pankofritteret kartoffelkroketter smagt til med Sveciaost og beurre blanc.

På tallerkenen ser du desuden gulerødder, asparges og en fritteret glaskrabbe.
Jeg har ALDRIG smagt glaskrabbe, men jeg smagte lidt af min fars. Du kan spise hele dyret, både klør og krop. Det smagte virkelig godt og jeg fik af vide, at resten også var super. Beurre blancen var dog ikke sindsoprivende, men en god smagsoplevelse.

Bedømmelse:
Samlet set var det en dejlig oplevelse og maden var god. Jeg vil helt klart besøge stedet igen, hvis jeg er så heldig.
Jeg var imponeret over maden og kunne sagtens finde på at besøge stedet og evt. overnatte der, da dette også var en mulighed.
Jeg giver 5 ud af 6 stjerner.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s