Andebryst med kokos/karry-wok

Posted: 22. januar 2011 in Mad
Tags: , , ,

Kender i det, at man laver en ret, som man bliver så vild med, at man nærmest laver det i flæng?
Sådan har jeg det med and for tiden..
Og ikke kun and, andebryst.. Som smager skønt!!!
Den heldige and er blevet serveret med en masse grøntsager, kokosmælk, karry (og en masse andre krydderier) og en omgang nudler…
Og fordi jeg er kommet så langt med min opgave, har jeg overskud til lige at dele denne opskrift med jer…

And med nudler

Andebryst med nudler og grøntsager i kokos/karry-sovs
Til 2:
– 1 andebryst (ca. 300 gram)
– 300-400 gram forskellige grøntsager
– 70-120 gram nudler, alt afhængig af hvor sultne i er
– 1 ds. kokosmælk (jeg bruger light)
– karry, garam masala, chili, salt, peber
– æblegelé
– marinade (til and og grøntsager); soya, honning, balsamico, chili, hvidløg, sød chilisauce (evt. ½ tsk frisk ingefær)

Andebrystet marineres i en frysepose, imens grøntsagerne snittes. Andebrystets skind snittes og derefter ligges andebrystet på en kold pande, der efterfølgende skrues op på fuld.

Andebrystet, snittet og marineret

Når skindet begynder at brune, skrues der lidt ned og  og brystet steges i 15 minutter. Derefter vendes det og steges 10-15 minutter på den anden side.
Hvis dit andebryst er mindre, så steg det ca. 10 minutter på hver side.

Anden hygger sig på panden

Andebrystet steges i alt 25-30 minutter, alt afhængig af hvor rødt du vil ha det.
Når det er stegt færdig, pakkes det ind i sølvpapir. Her hviler kødet og det holdes varmt. Læg evt. et viskestykke rundt om. Hvis der kommer væske ud, så hæld det endelig ikke ud, men tilsæt det til nudlerne, når de er blevet tilsat grøntsagerne og saucen.
Nudlerne sættes over og koges i ca. 4-5 minutter.
Grøntsagerne svitses i panden og bliver efterfølgende overhældt med den ½-del af marinaden, som ikke blev brugt til andebrystet.

Grøntsagerne

Når grøntsagerne er svitset og marinaden er fordampet (den trækker ind i grøntsagerne), tilsættes karry og resten af krydderierne. Jeg plejer at bruge ca. 2 tsk karry og lige lade det brænde af i panden, inden jeg tilsætter resten. Derefter tilsættes kokosmælk.

Uhmm

Saucen smages til med krydderier og æblegelé. Nudlerne tilsættes og det hele koges sammen.
Server med andebrystet, der skæres ud i tynde skiver.

Det smager skønt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s